Ja, jeg ved det godt..

Undskyld, undskyld og atter undskyld.

Jeg bør virkelig ikke være sådan, at glemme, og skrive i min blog..
Men mit liv har været på fuld drøn de seneste par uger, og det har været vildt fedt.

Jeg er blevet student, det kan jeg ikke huske om jeg har skrevet om, men så er jeg også kommet ind på mit drømmestudie, desværre først til februar, så jeg skal igang med at søge jobs!

Jeg har været ude med 19-20 ansøgninger, og var i dag til jobsamtale. Jeg synes selv, det gik godt, men det er kun et 'vikarjob'. Jeg vil gerne have et fuldtidsjob, men jeg må jo tage, hvad jeg kan få, ikk?

Jeg har haft en mega fantastisk sommerferie; Fest, fææææzt, bål på stranden, været sammen med min kæreste og chillede med mine skønne venner. Denne sommer har  været uforglemmelig!

Men vi ses, måske, i morgen!

VI SKRIVES.

Hvad skal jeg nu?

- Hvad skal jeg nu? Hvad skal jeg i morgen? Hvad med om en uge? 

Jeg bliver sindsyg! Jeg aner ikke, hvad jeg skal give mig til. Sommerferie, og det at have venner, der bor langt væk, og at man ikke selv har nogen penge, er det værste jeg ved!
Jeg kan ikke besøge dem, de kan ikke besøge mig. Så hver sommerferie sidder jeg alene, og har intet at give mig til, udover at brokke mig om, hvor meget jeg keder mig.


Men ikke nok med at jeg keder mig, så er jeg også fortvivlet, fordi jeg er gået ud af gymnasiet, altså... ikke smidt ud eller droppet ud - Jeg er færdig.

Jeg har søgt ind på pædagoguddannelsen, men jeg får først svar engang i slut-juli om jeg er kommet ind, hvilket stresser mig, fordi hvad hvis jeg ikke kommer ind? Hvad skal jeg så gøre? At få arbejde, når man er over 18 er ikke det nemmeste, og er jeg overhovedet kommet mig ordentligt over min depression til at kunne arbejde igen?

Der er så mange tanker i mit hoved lige nu.. 

Men hey! Jeg var på studertenkørsel i går, og nøj hvor var det altså sjovt! Aaaargh, hvis jeg bare kunne gøre det igen! Min stemme er helt smadret, og tiden fløj afsted. Selvom det var med min klasse, som jeg egentlig ikke kan lide (ingen siger mig noget, udover 2-3 stykker.), så var det sjovt. Om det så skyldtes mit alkoholindtag eller adrenalinen ved at stå og råbe af de forbipasserende folk, skal jeg ikke kunne sige, men sjovt, det var det!

Nu er jeg færdig med gymnasiet, og 2q - klassen jeg ikke kunne fordrage, og jeg har gået igennem den mest voldsomme forandring i mit liv - indtil videre.
Jeg er 19 år gammel, smilende igen, og klar på livet. Så kom an LIVET, så finder vi ud af tingene! 

Fangirls.

Hey, vi kender det allesammen, gør vi ikke? Vi har et crush på en kendt person.
Mit crush denne gang er Gale Harold. Han er såååååå sød, pæn, lækker, charmerende, og iiiih!
I kan lige set et billed;

Jeg mener; SE HAM LIGE!!!

Han er så.... Yum.
Hvis I kunne være interesseret i at se denne godte, så tjek; Queer as folk, nogen episoder i Desperate Housewives, The Secret circle og ja, spørg ellers!

Anyways, det var egentlig bare det jeg vil sige.
Jeg savler lige videre.....

Jeg kan ikke vente!

Ja, jeg kan ikke vente til;
- Jeg bliver student!
- Studenterkørsel!
- Studentergilde! 

Der er meget student over dette indlæg, men det er de eneste, der fylder mit hoved lige nu.
 - Udover min sidste eksamen, dansk. En eksamen jeg faktisk ikke er nervøs for.

Anyways, den 25 Juni bliver jeg student, og jeg er SÅ spændt!
Jeg bliver den første i min familie, så det er en stor ting for mig, personligt, men også for min mor. Min mor begynder så meget at tude, det er jeg sikker på. - Jeg tror, at jeg skal undgå mascara den dag.
Hun skal give mig min studenterhue på, fordi hun er den eneste forælder, jeg har haft i mit liv. Min far 'kender' jeg ikke. Jeg har set ham like... 20 gange i mit 19 årige liv.
Så selvfølgelig er det min mor, der skal give mig huen på.

Jeg er så spændt på, at komme ud og køre rundt. Jeg skal bare have en af de bedste oplevelser i mit liv, så jeg håber, at jeg ikke kommer i problemer med nogen fra min klasse - som jeg plejer.
Du ved, jeg er som jeg er, og kommer ofte til at træde folk over tæerne, og det er sket MANGE GANGE.
- Så jeg håber på, at jeg får en hyggelig dag. - uden problemer med nogen fra klassen.
Til mit studentergilde kommer min savnede fætter! Han er som en bror for mig, og jeg GLÆDER mig til at se ham igen. Fjolle med ham igen. Bare have en fxcking hyggelig fest med de nærmeste i mit liv.
Min kæreste kommer, min svigerfamilie, min bedste veninde og hendes familie, min egen familie og så nogen af de nærmeste venner.
- Det bliver helt sikkert den bedste fest, som jeg har oplevet længe!

4 dage, så begynder den mest hektiske sommerferie, jeg nogen har haft! - OG JEG GLÆDER MIG!

 

Homophobia is gay!

Som jeg har lovet, kommer der nu et indlæg om homoseksualitet.

Jeg er selv biseksuel, og jeg har altid vidst det. Jeg er ikke forvirret, jeg er bare til drenge og piger. Jeg falder ikke for kønnet, men personligheden.
Min bedste veninde er min ekskæreste, og vi har oplevet en del tilråb, folk der svinede os til og at holde det hemmeligt.

Vores forældre vidste intet, de skulle ikke vide det. Vi var bange for deres reaktioner. De kom fra en anden tid, og ville måske ikke acceptere os? - Jeg gik rundt med en stor sten i hjertet.

Men sidste år, fortalte jeg min mor det. 'Jeg er biseksuel.' Hun vidste det godt, og ser stadig på mig, som den jeg er. - Hvilket jeg frygtede, at hun ikke ville.

Byrden er væk, jeg kan nu leve som jeg vil, uden at have nogen hemmeligheder for min mor. Det er fantastisk. Jeg har en kæreste, som jeg elsker højt. Vi har været sammen i lidt over 7 måneder, og min mor elsker ham. 'Han er en god dreng' - Som hun siger.

De fleste kunne ikke forstå, hvorfor jeg holdte min seksualitet hemmeligt for min mor, men det er klart at heteroseksuelle mennesker ikke forstår det. Altså....
At være heteroseksuel er det 'normale', det de fleste er. Det kan altså været et stort chok, for ens mor eller far, at få at vide, at deres barn ikke er som andre. Man tænder på sit eget køn. Det er ikke engang sikkert, at de får børnebørn.

Jeg synes ærlig talt, at det er noget pis!-  Man burde ikke skulle føle, at man skal holde den man er, hemmeligt for sine forældre, fordi de kan blive skuffet over hvem man er.


Men tro mig, at holde 'ens sande jeg' hemmeligt, er ikke det eneste.
Hvis folk ved, at man er bøsse, lebbe eller bi - Så kan de godt finde på at råbe efter en. Hvis folk så min bedste veninde (ekskæreste) og jeg holde i hånd, råbte de efter os. De gjorde nar.
Nogen sagde endda, at vi ikke var kærester, men bare ville have opmærksomhed.

Hvorfor er det helt præcist at det skal være sådan? Bare fordi man er anerledes burde man ikke få tilsvininger, eller føle at man skal holde det (ens sande jeg) hemmeligt?

Min bøsseven viste mig en film, der hedder 'Prayers for Bobby' som handler om Bobby, der finder ud af, at han er homoseksuel. I starten er han bange, og vil have hjælp til at blive 'normal', men så møder han en fyr, han kommer sammen med ham, og finder ud af, at acceptere sig selv for den han er. Men Bobbys mor acceptere ham ikke. Hun vælger at sige, at han ikke er hendes søn længere. Bobby er så ked af det, at han en dag vælger at begå selvmord, fordi hans familie ikke acceptere ham for den han er.
Der går det op for Bobbys mor, at hun måske havde handlet forkert..

Det er en rørende film, og jeg ville, at ønske homofober ville se den film, og at de ville fjerne deres had til homoseksuelle mennesker.

I den meget omtalte serie 'Queer as folk' lever hovedrollerne under sådanne forhold hver dag. En af hovedrollerne bliver smadret i hovedet med et baseballbat, fordi han er homoseksuel. - Det er et såkaldt 'hate crime' - noget som homoseksuelle og biseksuelle den dag i dag også oplever.

Hvorfor skal de udsættes for det?! De er mennesker ligesom os andre.
Der er ikke noget galt med os, der tænder på samme køn. Vi fejler ikke noget! 
Vi er mennesker ligesom 'ham den søde' ved siden af, eller 'den smukke pige' fra din klasse. Vi er mennesker ligesom DIG.

'Vi lever i 2013, og det burde ikke være sådan, at man skal hades, bare fordi man tænder på samme køn'.... 

Venner? ...

Jeg er virkelig dårlig til det med venner. Til tider ønsker jeg at være fri for venner - Ikke pga. mine venner, slet ikke! De er de dejligste mennesker i verden!
   - men fordi jeg er en lort til det der venne-halløj-ish. 

Jeg er i to faser konstant;
1. Jeg kan pisse folk af på ingen tid, og så er det ikke engang med vilje! Jeg duer virkelig ikke til at være en ven.
2. Andre gange betragter jeg mig selv, som værende den bedste ven i verden, det er sjældent, og jeg har ihvertfald ikke haft den følelse længe.


Jeg tvivler på mig selv, og hvad jeg skal gøre. - Alle skal behandles anerledes, og jeg har trådt nogen over tæerene, fordi jeg ikke lige tænkte mig om.
Nogen af mine venner kan jeg kalde skældsord - og de ved jo godt, at det ikke passer.
Hvorimod andre bliver kede af det, fordi de faktisk tror, at jeg mener det.

Men fordi jeg har den tendens til at være den samme omkring alle, så har jeg også den fantastiske evne til at gøre folk kede af det, og jeg hader det virkelig.
 - Folk skal ikke være kede af det pga. mig. De skal helst smile... Det har jeg det bedst med. - Men for helvede hvor er det altså svært, at gøre alle tilfredse!

Nogle gange ville jeg ønske jeg kunne være ligesom Brian Kinney (En af hovedpersonerne i Queer as folk – SE DEN!) – Han går efter tre motto’er;

1. ” There are two kinds of straight people in the world, those that hate you to your face and those who hate you to your back.”  

2. “Do anything, say anything, and fuck anything. No excuses, no apologies, no regrets.”  

3. “I don’t believe in love, I believe in fucking. It’s honest… it’s efficient. You get in and out with a maximum of pleasure and minimum of bullshit.”  

Faktisk er det citater fra serien, men jeg ser så meget op til den fiktive person, Brian Kinney, fordi jeg ville virkelig ønske, at jeg ikke tænkte SÅ meget på andre, som jeg gør.
Jeg vil også være den person, som folk kalder 'a selfish prick' - Fordi jeg gider ikke tænke på andre, det er mit liv, og hvis folk ikke kan klare den måde, jeg er på. Så fuck det! - Mine venner burde acceptere mig, for den jeg er. - Uanset hvor egoistisk jeg er. Fordi når det kommer til de voldsomme problemer, så er jeg der for dem. - Selvom jeg er egoistisk, så har mine venner en plads i mit hjerte. De er mine venner, og ingen skal såre dem.

Jeg tror at, jeg en dag skal lave et indlæg om homoseksualitet, og der vil jeg drage mange perspektiver til Queer as folk og mit eget liv. Selvom jeg 'kun' er biseksuel.

Jep, det lover jeg jer, - NÆSTE INDLÆG BLIVER OM HOMOSEKSUALITET!

Et surt opstød på en søndag.

Jeg er egentlig begyndt at blive lidt, 'whatever' omkring blogging. Jeg synes, at det er blevet så fucking mainstream, og føler bare lidt, at man kan blogge om hvad som helst - som faktisk er andet end mode, og folk er ligeglad. Alt handler om mode - Åbenbart.
De fleste bloggere, blogger om mode, og det er så fucking kedeligt. Altså virkelig, hvorfor ikke lave noget specielt, noget man aldrig har set før? - Hvor man ikke er som alle andre?

Hey, der kommer jeg!

Jeg vil lave noget anderledes, jeg gider ikke blogge om mode, og ja, det gør vel, at jeg ikke får så mange læsere, som jeg måske havde håbet, men jeg gider ikke være en af dem, der blogger om mode, fordi det er 'in' lige nu.

Jeg vil blogge om det jeg vil, og ikke det mængden gør. 

Så velkommen til min blog, og nyd den forandring der er!

Jeg tror, at jeg vil blogge om;
Mit liv, sådan som tingene står lige nu - Også selvom I ikke læser det. (der er vel nogen, der finder det interessant)
Mit design af mit værelse (Et større projekt) - DIY.
Hvad der falder mig ind (Såsom hvad jeg mener om tv-shows, min sommerferie, og ja random stuff.)


Sponsorer, det er jeg egentlig ligeglad med, fordi jeg vil kun 'anmelde' ting, jeg er interesseret i, og det er ikke en ansigtsmaske, eller andre skønheds produkter, fordi det har jeg ikke behov for.

Min blog skal være min. Ikke nogen andens. Jeg vil skrive om lige det, der passer mig. Bum.